Oplev Galleri Vadehavet i Ribe
Fotokunst der skaber RO – af Lars Roed
Galleriet har åben hver lørdag kl. 11.00 - 15.00 i Dagmarsgade 9, Ribe.
Og ellers kan du ringe og aftale nærmere på +45 2896 6864
Galleri Vadehavet er et lille galleri i hjertet af Ribe, hvor fotokunst fra Vadehavet kan opleves i ro og fordybelse. Billederne er skabt over mange år i Nationalpark Vadehavet og formidler stilhed, lys og landskabets særlige stemning.
Alle værker er limited edition: hvert motiv trykkes i højst 30 eksemplarer, og hvert print er signeret og nummereret i hånden. Du kan se dem i galleriet i Dagmarsgade 9, købe dem i webshoppen eller prøve dem af på din egen væg med På din væg. Vil du se flere motiver, kan du kigge i mit udvidede online galleri (åbner i et nyt vindue).
Fotografen bag
Jeg hedder Lars Roed og arbejder med landskabsfotografi med udgangspunkt i Ribe og Vadehavet. Det, jeg søger i et motiv, er ikke altid hele udsigten. Det kan være en linje, et lys eller en lille del af landskabet, der får mig til at blive stående – og mine billeder er en invitation til at give de detaljer mere plads.
Jeg har selv oplevet stress og dets konsekvenser, og fotografiet er blevet mit redskab til at formidle den ro, naturen kan give. Det er den ro, galleriet er bygget op omkring.
Ved siden af galleriet er jeg faglærer på Gram Højskole, hvor jeg underviser i fotografi og billedredigering i Lightroom og Photoshop.
Anerkendelse
- Udtaget til det danske fotolandshold hvert år siden 2019
- Årets Fotograf i kategorien Natur & Dyr hos Dansk Fotografisk Forening
- Best of Nation for Danmark i World Photographic Cup 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024
- 2. plads ved Fine Art Photography Awards to gange: Landscape 2020 og Wildlife/Animals 2026
- Bronze ved Tokyo International Foto Awards 2025 og 3. plads ved International Photography Awards 2024
- En af kunstnerne bag udstillingen RO på Museum Silkeborg
Mine billeder har været brugt og omtalt af bl.a. TV 2, P1, TV SYD, VisitDanmark og Nationalpark Vadehavet, og de hænger blandt andet på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitet og ved Ribe Kammerslusen. Den fulde liste over priser og udstillinger finder du på photosbyroed.dk.
Sådan bliver et billede til
Et motiv begynder sjældent med kameraet, men med en tur, hvor jeg lægger mærke til en linje i landskabet eller et sted, hvor lyset kunne stå rigtigt en dag. Så kommer jeg tilbage. Vadehavet ser anderledes ud hver sjette time, og vejret bestemmer resten – de fleste ture hjem er uden et brugbart billede.
Jeg redigerer, til billedet føles som det, jeg stod i, men jeg lægger aldrig noget ind, der ikke var der. Alle billeder er ægte fotografier, og AI bruges hverken til at skabe eller ændre motiverne.
Til sidst printes billedet på Hahnemühle-papir, monteres på aluplade og sættes i en håndlavet svæveramme i røget eg eller sort. Hvert print signerer og nummererer jeg selv, i hånden, inden det forlader galleriet.
Har du spørgsmål om størrelser, rammer eller levering, finder du svarene i FAQ – eller kontakt mig direkte.
Bygningens historie
Ribe emmer af historie og det gør bygningen, Galleri Vadehavet ligger i, også.
Den kendte fotograf Bodil Hauschildt havde Atelier i selvsamme bygning fra 1899-1908 og der er store samlinger af billeder på Ribe Byhistoriske Arkiv fra hendes arbejde.
Så det er nogle store sko jeg med Galleri Vadehavet forsøger at udfylde.
Vil du opleve billederne i ro og størrelse?
Besøg galleriet i Ribe

